søndag den 16. marts 2014

Kaffe og yoga er roden til alt ondt

Kender i typen, som læser de første 50 sider i en bog, for derefter at læse de sidste to kapitler? Anja doesn't do surprises (or share food for den sags skyld)!!!

En bog ER altså bare bedre når man kender slutningen, og da jeg ikke kan bladre frem og se hvordan dette projekt hjemmegående ender med, så sover jeg i øjeblikket i fosterstilling imens jeg sutter på tommelfinger - faktisk en ret dårlig ide med min historie med flyvebid.

Derfor, i bedste Egon Olsen stil og for at spare penge ved tandlægen, så har jeg en plan! At mine planer aldrig er blevet til noget, er en mindre detalje. Vi taler om det store kølige overblik her... Er det ikke i wrestling eller brydning, hvor man har et tegn, når den ene part giver op?

På en foreløbig liste, og med fuld ret til redigering og finjustering.....! så er mine tegn på at jeg SKAL give op når...


1. Jeg ved hvor i byen jeg kan bestille den bedste caffe latte

Kan faktisk ikke lide kaffe, og drikker kun for virkningens skyld, ligesom en anden teenager der drikker alkohol for første gang. Hvilket også er grunden til, at jeg som højst sandsynligt den eneste skal betale ekstra for sukker.



2. Jeg kan bestille en Babycino uden at fnise

"One soy latte and one Babycino for M please. Oh do make sure to serve it in a sippy cup" Behøver jeg at sige mere... Måske skulle jeg rette det til, den dag jeg bestiller en Babycino!



3. Jeg render rundt i det sidste nye kropsnære yoga outfit UDEN at skulle til yoga

Mummy mafiaen's officielle uniform, og jeg ved rent faktisk ikke om jeg tør iklæde mig denne uden at have fået en invitation til at drikke caffe latte.
Ved nærmere eftertanke burde jeg sætte dette punkt sidst på listen, da ingen ville tro, at jeg gik til yoga, hvor min silhouette, om man vil, på nuværende tidspunkt ikke opfylder kravene.



4.Jeg frivilligt stryger min mands skjorter

Jeg stryger ikke full stop! (Kun mit eget tøj medmindre jeg kan få sneget det sammen med mandens skjorter, som han selv stryger)

To be continued...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar