En Victoria Secret model med buddingmave

Man ved det er på tide til at købe nyt tøj, eller gå på slankekur, når det tætsiddende tøj ligger nederst i skuffen, og har en umiskendelig lugt af ens oldemor.

Jeg orker ikke længere at trække maven ind, når man lyder som en dårlig audition til X-factor ved hver samtale, fordi man ihærdigt prøver at vedholde illusionen om en ikke eksisterende muffin top.

Det sidste tegn må være når det ene par jeans, af de sidste to man kan passe, er revnet lige under lynlåsen ved skridtet, og muffin toppen er i stedet forvandlet til en 5 lags lagkage.

Derfor skal min muffin-, lagkage- buddingmave, kært barn har mange navne - foruroligende er de alle madrelateret, have lov til få frit lejde i nye klæder. Ihvertfald indtil den lille dreng råber “jamen hun har en stor mave”. Hvorfor låste Kejseren ikke den nævenyttige dreng helt væk?

Gårsdagen’s fridag skulle derfor bruges på at shoppe budding formet tøj med en veninde og M, hvor sidstnævnte benyttede chancen til at jage piger. Min veninde havde foreslået Birkenhead Point shopping center, som består hovedsagligt af outlet butikker. Det er da "heaven on earth" for en shopping hungrende snart hjemmegående mor. Hvem gider at købe "this season" alligevel...?!

Med masser af cafeer og restauranter med højstole og såkaldte parent rooms, så er det et godt sted for mødre med børn. En legeplads, når mor skal have et overblik over dagens fangst med den obligatoriske caffe latte, ville gøre stedet perfekt.

En klog person sagde engang, at shoppe er at købe drømme og jage luftkasteller, hvor især kvinder drømmer om at ligne den perfekte Victoria Secret model, som absolut ikke har buddingmave, appelsinlår eller michelinarme.

Efter gårsdagens shoppetur er jeg tilbøjelig til at give denne person ret, hvor mit absolutte luftkastel er, at igen kunne gå i tårnhøje hæle, uden at ligne en, som i farten har forvekslet trusser med en brugt bukseble. Dermed ikke sagt at man ikke kan presse et par kartoner appelsinsaft eller fire ud af mine lår.

Min tur på vej ind i luftkastellet...

1. køb: Sandaler fra Steve Madden

Realitetssansen er stadigt intakt, og man kan godt være hjemmegående med et touch af Glamour.

2. køb: Støvletter fra Steve Madden

Googler definitionen 'realitet'. Jamen det bliver jo snart vinter her i Australien, og så er det for koldt med sandaler. Desuden er det en god fra "work to evening wear"....... Nååårh nej! ...men de er da perfekte for en god shoppetur!

3. køb: Stiletter fra Steve Madden

Realitet? Er det noget man kan spise? Ringer lige til min agent, og siger, at jeg godt kan gå runway til Victoria Secret's næste Angel show?

4. køb: Converse til M

M skal da matche Suri Cruise næste gang de skal på playdate!

M kastede sin kærlighed på den fineste 3 årige lille pige med hjerteformet ansigt, brune øjne og rottehaler. M, som åbenbart havde fulgt med ind i mors luftkastel, havde besluttet, efter at have indgående studeret sig selv i et spejl, at han ER den 5. blå Teletubbie.

Så med fuld charme, selvtillid og lækkert hår gik han over til pigen, hvor han udførte hans egen version af ”Boing Boing”. Pigen, som forståeligt nok aldrig har set Nik & Jay, flygtede bag sin klapvogn, imens hun hev sin uanende far i bukserne.

På dette tidspunkt blev det min tur ved prøverummene, og da jeg kom ud stod M i bedste Thomas Helmig stil og bankede (læs: hamrede) på en dør til et prøverum, som pigen var flygtet ind i, men han måtte forlade butikken med et knust hjerte af ugengældt kærlighed.

Da vi kom hjem fik han en mariekiks til øjene og en varm flaske mælk, imens han blev opmuntret af de 4 andre Teletubbier.

Projekt Hjemmegående

Godt nok har jeg nu købt tøj til min nye rundere figur, men for at undgå alle kommentarerne om ”Neeeeej, hvornår er du sat til?” eller ”Er du sikker på der ikke er to derinde hø hø” (hvis den tid kommer), så skal jeg ud at gå med M i minimum en time af gange 3 gange om ugen – gerne flere.

På plus siden har jeg nu sørget for graviditetstøj, så med snusfornuftig kvindementalitet kan jeg nu dobbelt retfærdiggøre gårsdagens tøjkøb.

Når Ulrich Thomsen ligger i sengen...

Mon ikke alle forældre, især mødre, på et eller andet tidspunkt har stået med en skrigende baby og tænkt: Det kan UMULIGT at være mit barn. H*n må være blevet forbyttet på hospitalet...

Da M begyndte at få kindtænder for halvanden måned siden, slog netop den tanke mig, da jeg for 10. gang den nat stod inde på M's værelse med blodsprængte øjne, uglet hår og høreværn.

Da jeg efterfølgende fik historier fra mødre om deres wonder babies, som fik alle 28 tænder PLUS visdomstænder indenfor 2 dage uden et vræl, så tilbragte jeg mange timer på vores balkon, alt imens jeg vurderede afstanden ned til jorden. 

Blev enig med mig selv om at lejligheden ikke er højt nok oppe til, at jeg kunne gøre nogen skade på mig selv udover et par skrammer og brækkede knogler. I det mindste ville jeg endelig komme til at ligne den zombie jeg nu var.

Istedet Youtube’de jeg “sniger ninja movements tutorials”, så den næste mor med en wonder baby ville få et sniger knockout med midlertidig hukommelsestab.

Side note... Hvad blev der af moder- og søster solidariteten, når en mor svæver halvvejs mellem en zombie og en selvlysende onesie med flap? Har aldrig checket ordbogen for definitionen, men er nu overbevist om at det er et synonym med: Et hunkønsvæsen med spontant rullende øjne og hånlige snøft gennem svælg og næsebor.

Efter 45 nætter (lyder længere end halvanden måned...) med natteskrigeri fandt jeg mig selv i et hjørne rokkende frem og tilbage, mens jeg plukkede mine øjenvipper.

Det var dagen efter natten hvor jeg fandt Ulrich Thomsen liggende i M’s seng og råbe: 'Jeg skal sku da ha noget mad! Jeg skal have et bad! jeg stinker af muggen røv! Jeg skal have noget coke! det skal jeg da ha’ Thorkild. Det skal jeg da ha’.

Stak mig selv et par lussinger, som jog den dårlige samvittighed væk, og fandt derefter en skrigende M i sengen. Gav ham et skud paracetamol og krydsede fingrer for at ibuprofen flasken ikke skulle i brug den nat.

Min veninde havde tidligere nævnt at jeg var velkommen til at låne en ravhalskæde fra deres søn.

Jeps, en ravhalskæde...!

Må have sovet i den fysik time hvor vi lærte om ravets magnetisme... Men ikke desto mindre skulle den såkaldte magnetisme lindre smerterne – jow jow!

Min attitude til ravhalskæder to måneder før var meget lig moder-/søster soldariteten.  UNDSKYLD! 

Efter et uforståeligt hulkende opkald til min veninde havde M halskæden på en halv time senere. Vi har siden den dag sovet betydeligt bedre, og har ikke haft brug for hverken paracetamol eller ibuprofen. Gad vide om ravets magnetisme kunne bruges i forbindelse med behandling af stofmisbrugere...? M kunne sådan set være “patient zero”.

Nu kommer karma, den lede kælling, garanteret og straffer mig noget så grusomt, når det er hjørnetændernes tur. Hvis dette er tilfældet, og der bliver rapporteret om en arresteret mor, som dansede regndans nøgen midt på strøget, mens hun messede “tænder”, så kom venligst og betal kaution for ‘utidig opførsel og forstyrrelse af offentligheden’. Måske jeg skulle prøve at opdrive rav på størrelse med fodbolde først, eventuelt krydret med et par krystaller for god karma.

Nedtællingen er startet

13 dage... 13 dage til at definere mål, målsætning, objektiver, milestones, fremgangsmetode og statusrapporter. Hvem sagde at livet som en hjemmegående husmor er kedeligt?

Tror lige jeg tænder for Horton Sagaen for det kan jeg ikke lige overskue at lave nu...

Dellebrød og onesies med flap

Madplaner er noget af det mest kedelige og uinspirerende der findes! 
Hvem gider seriøst at vide en uge i forvejen hvad aftensmaden lyder på?

Sedlen på køleskabet, er et svagt minde fra fordumstid om katinedamerne, Ina og Erna, og dagens ret på Handelsskolen.
Rækker ud efter en kuglepen og skriver på hånden: dellebrød - næste uge - madplan

Før M lavede vi mad max 2 gange om ugen, og forstod aldrig helt konceptet med en madplan. Prøvede en gang eller to, men endte altid med en økologisk kompost dynge i grøntsagsskuffen.

Vores uge lød nærmere:

Den romantiske: Skatter, hvad med dig og mig tager ud og får lidt kærestetid, imens vi kigger hinanden dybt i øjene?

Den impulsive: Skaaat, nupper du ikke lige noget lækkert med på vej hjem?

Den dovne: Hvilket nummer vil du have?

Den uinspirerede: Har du spist den sidste cup noodle?

Den fulde: Jeg er på vej hjem nu, skal du have en kebab med?

Man ved derfor, man er blevet mor, når panikken spreder sig, og pulsen tangerer faretruende i zonen af et hjertestop, alt imens man løber rundt som en hundehvalp, der bider efter sin egen hale kl. 8.00 om morgenen, fordi man ikke kan finde ugens madplan!

Total blackout på trods af at listen blev skrevet og handlet ind til, ikke mindre en 16 timer før...

Første tanke: "Skal jeg melde mig syg?"

Dernæst: "Så får M pasta pesto igen igen igen..." får øje på det tomme pesto glas i genbrugsspanden.

Så: "Risengrød? Lort, jeg ved ikke hvordan man laver risengrød...!"

PANIK! Midt i en febrilsk sms, som ikke giver mening alligevel (damn auto correct!), kommer jeg i tanke om lasagnen i fryseren, lavet i lørdags netop til i dag. Blodtrykket falder langsomt, men knuden for brystet og Cecil rygerens vejrtrækninger forsvinder først når madplanen er fundet.

....fortsættelsen af gårsdagen’s liste. Jeg SKAL stoppe når:

5. Jeg ikke kan finde vejen til brusekabinen, og Taronga Zoo banker på døren, fordi de tror vi holder gnuer

Disclaimer: Dette gælder ikke i tilfælde af jeg er på barsel med lillebror/søster.

6. Jeg ejer en frækkert af en onesie

Selvfølgelig en selvlysende og med flap, så man ikke behøver at tage den af, når man skal på toilet. Jeg brokker mig derefter over manglende interesse fra min mand!

7. Jeg har Horton sagaen, Naboerne og Glamour til at optage på digital boxen

Jeg indrømmer, at Ridge var vidst mit første crush! Til mit forsvar, var det valget mellem Ridge eller langhårede tyskere som sang schlagere. 

Og hvilken studerende har ikke set Horton Sagaen?

8. Jeg rent faktisk har en kødgryde!

…og begynder at poste opskrifter med billeder her!

Kaffe og yoga er roden til alt ondt

Kender i typen, som læser de første 50 sider i en bog, for derefter at læse de sidste to kapitler? Anja doesn't do surprises (or share food for den sags skyld)!!!

En bog ER altså bare bedre når man kender slutningen, og da jeg ikke kan bladre frem og se hvordan dette projekt hjemmegående ender med, så sover jeg i øjeblikket i fosterstilling imens jeg sutter på tommelfinger - faktisk en ret dårlig ide med min historie med flyvebid.

Derfor, i bedste Egon Olsen stil og for at spare penge ved tandlægen, så har jeg en plan! At mine planer aldrig er blevet til noget, er en mindre detalje. Vi taler om det store kølige overblik her... Er det ikke i wrestling eller brydning, hvor man har et tegn, når den ene part giver op?

På en foreløbig liste, og med fuld ret til redigering og finjustering.....! så er mine tegn på at jeg SKAL give op når...

1. Jeg ved hvor i byen jeg kan bestille den bedste caffe latte

Kan faktisk ikke lide kaffe, og drikker kun for virkningens skyld, ligesom en anden teenager der drikker alkohol for første gang. Hvilket også er grunden til, at jeg som højst sandsynligt den eneste skal betale ekstra for sukker.

2. Jeg kan bestille en Babycino uden at fnise

"One soy latte and one Babycino for M please. Oh do make sure to serve it in a sippy cup" Behøver jeg at sige mere... Måske skulle jeg rette det til, den dag jeg bestiller en Babycino!

3. Jeg render rundt i det sidste nye kropsnære yoga outfit UDEN at skulle til yoga

Mummy mafiaen's officielle uniform, og jeg ved rent faktisk ikke om jeg tør iklæde mig denne uden at have fået en invitation til at drikke caffe latte.

Ved nærmere eftertanke burde jeg sætte dette punkt sidst på listen, da ingen ville tro, at jeg gik til yoga, hvor min silhouette, om man vil, på nuværende tidspunkt ikke opfylder kravene.

4.Jeg frivilligt stryger min mands skjorter

Jeg stryger ikke full stop! (Kun mit eget tøj medmindre jeg kan få sneget det sammen med mandens skjorter, som han selv stryger)

To be continued...

Med wine o'clock og ekstra tyk rynkecreme, når jeg nok i mål...

Det er weekend, og jeg burde faktisk sidde og arbejde istedet for at bruge tiden på at skrive en blog! Men det er jo weekend...!

Min mand har været i Singapore det meste af ugen, så har været nødt til at gå tidligere for at hente M i vuggestuen, så er rent faktisk bagud, når det kommer til arbejdstimer. Når jeg går fra arbejdet, har jeg de bedste forudsætninger for at skulle nå x,y og z fordi det plejede jeg jo snildt at klare inden graviditeten. Hej, 14 måneders reality check!

Nå men når M er puttet kl. 20.00, så skal køkkenet gøres rent, legetøjet ryddes op og aftensmad til dagen efter forberedes, da vi først er hjemme kl. 18.00, så det meste af aftensmaden skal forberedes dagen før. Bliver forpustet og stresset af at skrive disse to linier, og begynder straks at messe "relax, breathe and let go", som jeg lærte til graviditets yoga.

"Never been a big drinker", men forstår mere og mere hvorfor det i mange hjem hedder "wine o'clock". Nå nej, det er jo faktisk husmødrene, som har opfundet det udtryk... mmmh!

Vores nanny skrev tidligere i dag, at hun ikke kan passe M de sidste to tirsdage inden min kontrakt udløber, da hun bliver nødt til at tilse nogle uforudsete familieanliggende. AAARRGGHH! Hvad gør man så? Heldigvis kan en veninde, som er på barsel, træde til.
Det her nanny business er ikke for sarte sjæle, da vores sidste nanny skrev en sms aftenen før, at hun havde fået fast fuldtidsarbejde, og derfor ikke kom dagen efter, da de ville have hende til at starte med det samme. Jeg blev ca. 10 år ældre i den time, hvor jeg fandt vores nu tidligere nanny. Skriver lige en note om at manden skal købe en ekstra en ekstra tyk rynkecreme med hjem fra hans næste forretningsrejse.

Ugen vi går i møde ligner lidt denne uge, da min mand tager afsted til en messe mandag morgen og er først hjemme torsdag. Jeg har helt sikkert en nyfunden ære og respekt til enlige forældre, som både håndterer job og barn/børn.

Lige i øjeblikket kan det kun gå for langsomt til det bliver den 1. april, hvor projekt hjemmegående husmor så starter!