Mon ikke alle forældre, især mødre, på
et eller andet tidspunkt har stået med en skrigende baby og tænkt: Det kan UMULIGT at være mit barn. H*n må være
blevet forbyttet på hospitalet...
Da M begyndte at få
kindtænder for halvanden måned siden, slog netop den tanke mig, da jeg for 10.
gang den nat stod inde på M's værelse med blodsprængte øjne, uglet hår og høreværn.
Da jeg efterfølgende fik historier fra mødre om deres wonder babies, som fik alle 28 tænder PLUS visdomstænder indenfor 2 dage uden
et vræl, så tilbragte jeg mange timer på vores balkon, alt imens jeg vurderede afstanden ned til jorden.
Blev enig med mig selv om at lejligheden ikke er højt
nok oppe til, at jeg kunne gøre nogen skade på mig selv udover et par
skrammer og brækkede knogler. I det mindste ville jeg endelig komme til at
ligne den zombie jeg nu var.
Istedet Youtube’de jeg
“sniger ninja movements tutorials”, så den næste mor med en wonder baby ville få
et sniger knockout med midlertidig hukommelsestab.
Side note... Hvad blev der af moder- og søster
solidariteten, når en mor svæver halvvejs mellem en zombie og en selvlysende
onesie med flap? Har aldrig checket ordbogen for definitionen, men er nu
overbevist om at det er et synonym med: Et
hunkønsvæsen med spontant rullende øjne og hånlige snøft gennem svælg og næsebor.
Efter 45 nætter
(lyder længere end halvanden måned...) med natteskrigeri fandt jeg mig selv i
et hjørne rokkende frem og tilbage, mens jeg plukkede mine øjenvipper.
Det var dagen efter natten hvor jeg
fandt Ulrich Thomsen liggende i M’s seng og råbe: 'Jeg skal sku da ha noget mad! Jeg skal have et bad! jeg stinker af
muggen røv! Jeg skal have noget coke! det skal jeg da ha’ Thorkild. Det skal
jeg da ha’.
Stak mig selv et par lussinger, som
jog den dårlige samvittighed væk, og fandt derefter en skrigende M i sengen. Gav
ham et skud paracetamol og krydsede fingrer for at ibuprofen flasken ikke skulle i
brug den nat.
Min veninde havde
tidligere nævnt at jeg var velkommen til at låne en ravhalskæde fra deres søn.
Jeps, en ravhalskæde...!
Må have sovet i den fysik time hvor vi lærte om ravets magnetisme... Men ikke desto mindre skulle den såkaldte magnetisme lindre smerterne – jow jow!
Min attitude til ravhalskæder to måneder
før var meget lig moder-/søster soldariteten. UNDSKYLD!
Efter et uforståeligt hulkende opkald til min veninde havde M halskæden på en halv time senere. Vi har siden den dag sovet
betydeligt bedre, og har ikke haft brug for hverken
paracetamol eller ibuprofen. Gad vide om ravets magnetisme kunne bruges i
forbindelse med behandling af stofmisbrugere...? M kunne sådan set være “patient
zero”.
Nu kommer karma, den lede kælling, garanteret
og straffer mig noget så grusomt, når det er hjørnetændernes tur. Hvis dette er
tilfældet, og der bliver rapporteret om en arresteret mor, som dansede regndans nøgen midt
på strøget, mens hun messede “tænder”, så kom venligst og betal kaution for ‘utidig opførsel og forstyrrelse af offentligheden’. Måske jeg skulle prøve at opdrive
rav på størrelse med fodbolde først, eventuelt krydret med et par krystaller
for god karma.
Nedtællingen er startet
13 dage... 13 dage til at definere mål,
målsætning, objektiver, milestones, fremgangsmetode og statusrapporter. Hvem
sagde at livet som en hjemmegående husmor er kedeligt?
Tror lige jeg tænder
for Horton Sagaen for det kan jeg ikke lige overskue at lave nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar