Wax on, wax off..

Efter en uge dømt nul træning pga en let forstuvet ankel, og derefter en omgang ynkelig ”man flu”, så var det blevet tid til at holde fanen højt for alle os, som elsker slik, chokolade, chips og dip, hvor man ved sidstnævnte lige stikker en finger ned og skraber kanterne for at få det sidste med, når ingen ser det...

Beslutningen blev taget da jeg fandt M i færd med at servere juice til 4 usynlige venner mens han sagde ”åh åh” i bedste Teletubbie stil. Han for da også ud til hoveddøren og hev i håndtaget, da han så mine træningssko, men blev utålmodig da jeg ikke kunne finde bilnøglerne, og stod til sidst og råbte og skreg mens han bankede febrilsk på døren som den tasmanske djævel fra Disney sjov. Trækker på smilebåndet, da jeg finder bilnøglerne i hans hjemmesko, og tænker ”Karma er en kælling M...”

Normalt holder jeg mig nede ved udgangen, da det giver en falsk tryghedsfølelse af anonymitet, hvor jeg blender ind i omgivelserne lige så godt som Borat i hans grønne ”mankini” med mine alt for korte ben, muffintoppen og ukontrolable armbevægelser. Desuden kan damerne fra creche’n komme og hente en hvis barnet har skidt og skal skiftes.

Men lige nøjagtig i dag vil jeg gerne lidt tættere på instruktøren, så jeg bedre kan se positionerne, da jeg for nogle uger siden overstrakte den ene hofte i min iver for at opnå ”lange smidige lår”, som alle Victoria Secret Angels modellerne har.

Men det er om at holde sig til for yoga gazellerne er lynhurtige og målrettede efter deres faste pladser oppe ved spejlet, så de kan beundre sig selv i de mest tyngdekræftskrænkende positioner.

I dag var jeg dog fast besluttet på at kunne udmanurere dem, og om det var på grund af min mindre elegante trampende gang med yoga måtten svingende fra side til side, håndklædet slæbende efter mig, som toiletpapir på en hæl, en skvulpende dryppende vandflaske eller min foroverbøjede søløve cigar ryger hoste, så fik jeg min udsete plads, mens de drak deres grøntsagsimmunbooster shots med nervøse trækninger – præcis som gazeller der lugter en løve.

Får kvinder også midtvejskrise sammen med overgangsalderen? I en yoga time for nogle uger siden opdagede jeg en kvinde i overgangsalderen, som havde fundet sit gamle neon farvede træningstøj fra 80’erne frem fuldendt med svedbånd, benvarmere og alt alt alt for høje hofte udskæringer. Normalt ville jeg sige kudos til denne kvinde, da hun tilhører min flok af bisoner okser med  knuprede lår og bløde arme, men desværre, for mig, opdagede jeg hende da vi var i følgende stilling:

 

Brazilliansk voksning blev ”opfundet” i 1987 af en salon i New York, og efter alt tyde så var dette ”fænomen” ikke kommet til Australien, da hun pakkede sit træningstøj ned sidst i 80’erne eller så fandt hun ikke folderen fra sin beauty salon, da hun fandt tøjet frem anno 2014. Vi snakker ikke om en antydning eller ”misfarvet” område, men om en utæmmet hæk, som i de sidste 25 år har været omdrejningspunktet i en nabostrid om retten til ejerskab og tydeligtvis ikke blevet afgjort endnu.

Kender i det hvor man bliver taget i at stirre, og man prøver at være hurtig som en ninja, når personen man stirrer på laver den mindste bevægelse?

Det er først da instruktøreren for 3. gang råber ”...og så går vi i downward dog”, da det går op for mig, at jeg stadigt står i ovenstående stilling med udspillede

øjne og munden fastfrosset i et lydløst skrig. Panikker, da vi får øjenkontakt, og prøver hurtigt at komme ud af stillingen, som ender med at jeg banker hovedet mod gulvet med et højt dunk, og tiltrækker endnu en gang hele klassens opmærksomhed.

Resten af timen foregår i en omtåget tilstand med en dundrende hovedpine og et fastfrosset billede på nethinden.

Tilbage til til timen, hvor jeg stadig har optur over at have udmanureret alle gazellerne, og står nu og pruster og sveder som den bisonokse jeg nu er, men stivner brat, da jeg opdager at jeg har glemt min ”underarm waxing” tid i går, og står nu og kigger på:

Tiden står stille, det ringer for ørene, prøver at få armene ned men mine skuldre er fastlåst. Kigger desperat rundt og resten af klassen står i ”downward dog”, og skynder mig at fake et hosteanfald, som er så kraftigt at jeg bliver nødt til at forlade timen, og kører direkte hen til salonen.

Dagens lektie: Karma er en udspekuleret led kælling!